Lektion 2: Tysk Alfabet

Hej, jeg er lige begyndt at lære tysk. Faktisk vidste jeg det i de første 6 år af mit liv, men da jeg vendte tilbage til Tyrkiet, forblev det som et minde, der forsømmeligt blev glemt. I dag, efter præcis 21 år, begynder jeg at lære dette sprog igen. I øjeblikket er mit kendskab til dette sprog på nulpunktet, og jeg tager udgangspunkt i det alfabet, du gav mig. Mange tak for din indsats...

Hvis du vil, så tag et kig her. (Klik først på et bogstav og læs hvad der kommer frem, så manden der løber til højre osv.)
https://193.171.252.18/www.kidsweb.at/Buchstabengeschichte/index.htm

Jeg er lige ved at starte tysk ya.site på Internettet var vores chance for at komme på tværs af os. Jeg kunne ikke videregive uden at sende mig en besked.

Dette er regler, der er meget lettere end engelsk. Mange breve læses som på tyrkisk. forskellige:

ä – læses som det åbne bogstav e. Det ligner bogstavet e, vi kender, det er nødvendigt at åbne munden bredere for at udtale det korrekt.
c – bruges generelt ikke alene, men hvis det er, bruges det som k, ligesom på engelsk; eller læses som -ts-.
e – læst lukket. Den læses med andre ord mellem bogstavet e og bogstavet i, som vi kender det. Det udtales som bogstavet ı i sidste stavelse.
h – udtales i begyndelsen af ​​ordet som på tyrkisk. Hvis det er i midten eller i slutningen af ​​ordet, udtales det som ğ.
j – læs altid som y.
l – udtales altid som tynd l. Altså ligesom l'et i ordet lampe. Det læses aldrig tykt som i ordet kalas.
q – altid læses som ku.
r – de fleste tyskere udtaler r halsende, svarende til ğ. Men der er også dem, der læser den ved at trykke den som på tyrkisk, som Rammstein-bandet gør i deres sange. (wer zu lebzeit gut auf erden, wird nach dem tod ein obstacle werden.) (se hindring)
s – hvis det er i begyndelsen af ​​ordet og efterfølges af en konsonant, læses det som ş. Ellers læses den altid som z.
Det læses som ß – s.
v – ofte læst som f. (der kan være undtagelser, såsom ordet november*)
w – læs altid som v.
x – udtales som s i begyndelsen af ​​ordet og som -ks- i midten og i slutningen af ​​ordet.
y – normalt fundet mellem to konsonanter og udtales som ü. ellers læses det som y.
Det læses som z – ts. (ordet zornig udtales tsoğnig)

også;

Det udtales som äu – oy. (enttäuschen – enttoyşın)
Det udtales som eu – oy. (kreuz – kroyz, kğoyz)
ch – hvis der er en lav vokal foran den eller i begyndelsen af ​​et ord, læses den mellem ş og h; Hvis der er en lav vokal foran den, udtales den som bogstavet h, som siges fra gutturstemmen.
Det udtales som ei – ay.
dvs – udtales som et langt i. (ziege – tsiige)
Det udtales som sch – ş.
Det udtales som ss – s.
Det udtales som ck – k. (bock – shit (betyder ged))
Det udtales som tsch – ç.
eh – hvis det er i slutningen af ​​ordet, læser de fleste tyskere det som ag. At læse det så før er ikke en fatal fejl, men det bør stadig undgås. Hvis det ikke er i slutningen af ​​ordet, læses det lige så bøjet som i den normale r læseregel.
tion: Det læses som "tsyon". (national)

danke schön

For eksempel er der mange forskelle mellem dialekter og dialekter på tyrkisk, og jeg er sikker på, at der er de samme ting i Tyskland. Bayersk accent, zart accent, zurt accent – ​​så hvilken eller hvilken accent du lærer os nu, er noget som Istanbul-dialekten på tyrkisk tyrkisk – det vil sige, uanset hvilken accent eller dialekt, der tales af de mest kultiverede mennesker i Tyskland. det tænkte jeg på

Nazire, efter hvert svar kan jeg ikke takke dig, men tak for alle
teşekkür ederim
Mange tak

Hej, jeg opdagede dette sted for nylig. Tak til alle, der bidrog, alt er blevet forklaret meget tydeligt. Jeg vil altid komme ind fra nu af.