Mehmet Akif Ersoys digt Çanakkale .. "Jeg har lyttet til det mange gange, velkommen til dig"

TIL CANAKKALE MARTYRS

hvad er det for ondt i halsen? Har du en ægtefælle den verden?
Indlæser fire af de mest tætte hære
Til Marmara for at finde en vej fra bakken
Et lille land omgivet af hvor mange flåde.
Hvilken skamløs foragt at horisonterne lukkes
Nerde- gösterdiği vahşetle “bu bir Avrupalı!”
Saydirir- rovdyr, meningsløs hyænehob
Hvis der er, er han kommet og åbnede sit fængsel eller cafe.
Den gamle verden, den nye verden, alle mennesker
Det koger som sand, dommedag, sandhedsdom!

-

Den syv klimatiske verden står foran den,
Du leder med Ostralia, Canada.
Ansigter er forskellige, sprog, skind er farverige,
Der er en simpel hændelse; grusomheder lige.
Nogle hinduer, nogle kannibaler, nogle ved jeg ikke hvilke problemer
Du ved, at tauna også er grusomhed, denne skammelige invasion.
Åh, er der ikke det tyvende århundrede, den ædle skabning,
Det er med rette elendigt, uanset hvor mange favoritter det har.
Den opkastede Mehmetçik stod foran ham i flere måneder,
Han spildte mysteriet i maven uforskammet.

-

Hvis masken ikke blev revet, var det ansigt stadig en katastrofe for os.
Den blodige sandhed kaldet civilisation er fræk!
Så esbap klienten for ødelæggelsen i de forbandede
Det er så fantastisk, at hver enkelt af dem ødelægger en ejendom.
Fra den anden side river motiverne sindet i stykker,
Jordskælv har løftet sig fra nu af,
Bombe -lyn kommer ned fra din hjerne og hver skyttegrav,
Den løvesoldat dør på brystet.
Tusinder af kloakker under jorden som helvede,
Hundreder af mænd brændte af hver kloak, der blev kastet.

-

Himmel i død, jord i død udbrud,
Hvilken fantastisk type han er.
hoved, øje, bagagerum, ben, arm, kæbe, finger, hånd, fod
Fraskilte kamme og dale voldsomme regnskyl.
De foragtelige hænder klædt i rustninger spredes,
Oversvømmelser af lyn, flammer af flamme.
Det giver ilden til de åbne kister,
Utallige fly, der navigerer i en flok.
Skaller regner kugler oftere end kanongeværer
Se den heroiske hær grine af denne trussel.

-

Hverken stålbastioner eller Siner ønsker fra sin modstander,
Vil det blive taget før troens fold i brystet?
Hvilken kraft vil smadre ham?
Fordi det er den guddommelige facilitet, er teksten befæstning.
Indpakket, sænket position-i befæstninger,
Sun-i-fishar kan ikke tilbageholde menneskets beslutsomhed.
Hvis disse bryster er Hüdas evige ser hadd
Han sagde: "Min sun-i bedi, træd det ikke."
Jeg talte om Asıms generation! udhulet sandhed,
Her krænkede han ikke sin ære, han vil ikke trampe!

-

tvivl, se på bjergene, stenene,
På jorden, hvis han ikke bøjer sig, begynder han at bøje.
Han ligger skudt og strakt ud på sin pletfri pande,
O HERRE, hvilke soler går ned til en halvmåne!
Åh, han faldt til jorden for dette land, soldat!
Hvis forfædrene kom ned fra himlen og kyssede, ville den rene pande være det værd.
Hvor stor er du, at dit blod redder Tawhid,
Bedrs løver var kun så herlige.
Hvem skal grave pastaen, der ikke er tæt for dig?
“Gömelim gel seni tarihe!” desem, sığmazsın.
Den bog er ikke nok til den edvara, du har brugt,
Kun evigheden vil gøre dig istiab.

-

Hvis jeg satte Kaaba på dit hoved ved at sige, at dette er stenen,
Selvom jeg hører min sjæls åbenbaring og sender den videre til dens sten.
Så hvis jeg tager himmelkuppelen, i navnet Rida,
Hvis jeg trækker ham til hans blødende sarkofag med al sin barmhjertighed,
Selvom jeg ramte den åbne grav for Ebr-i Nisan, loftet
Jeg ville ønske, at jeg kunne forlænge Süreyya med syv lamper derfra.
Du er dækket af blod under denne lysekrone
Hvis jeg tager natmånelyset med dig, mens du ligger ned
Hvis jeg venter til opstandelsen, som din grav
Hvis jeg lebriz din lysekrone med dagens fajr
Hvis jeg ryster de tilslørede mauriske aftener,
Jeg kan ikke sige i din hukommelse, at jeg kunne gøre noget igen.

-

Du, der er den sidste person i folket, brød din stat.
Saladin, den mest elskede sultan i din sang
Du gjorde det som Kılıç Arslan og beundrede
Frustration, når du belejrer og kvæler islam
Du brød den jerncirkel på dit bryst
Du, dit navn, der rejser med din sjæl
Hvis du blev begravet i asken, ville du overfylde desværre!
Disse horisonter kommer ikke til dig, denne jihad vil ikke tage dig!
O martyrsøn, bed mig ikke om en martyr, makker
Sana avucunu açmış duruyor PEYGAMBER…

-

agglomeration: agglomeration
sun-i fiver: hvad mennesket gør
lebriz
iclal: styrke og magt