< Fora < Tysk kursus- og vidensbank < TYSK GRAMMATISK INFORMATION...(Alle mine tyske grammatiske oplysninger lærte jeg på kurset)
-
1-NOMINATIV (NOMINAT CASE)
2-AKKUSATİV (İ HALİ)
3-DATIV (E HALİ)
4-GENITIV (GENITIV TILSTAND) Rækkefølgen nedenfor, 1,2,3,4, viser disse tilstande...ADJ KOMPLETION MED SÆRLIG ARTIKEL
DER DAS DİE DİE(PLURAL)
1-der gutE Mann das gutE Kind die gutE Frau die gutEN FrauEN
2 fra gutEN Mann das gutE Kind die gutE Frau die gutEN FrauEN
3-dem gutEN Mann dem gutEN Kind der gutEN Frau den gutEN FrauEN
4-des gutEN MannES des gutEN KindES der gutEN Frau der gutEN FrauEN1 god mand godt barn god kvinde gode kvinder
2- God mand, godt barn, god kvinde, gode kvinder
3-God mod manden, god mod barnet, god mod kvinden, god mod kvinderne
4-god mands god dreng god kvindes gode kvinder
TILSTILLING FULDT MED UNCERTAINTY ARTICEL
EIN EIN EİNE
1- ein gutER Mann ein gutES Kind eine gutE Frau No PLURAL
2-einen gutEN Mann ein gutES Kind eine gutE Frau
3-einem gutEN Mann einem gutEN Kind einer gutEN Frau
4-eines gutEN MannES eines gutEN MannES einer gutEN Frau1-en god mand et godt barn en god kvinde gode kvinder
2- En god mand, et godt barn, en god kvinde, gode kvinder
3- Til en god mand, til et godt barn, til en god kvinde, til gode kvinder
4- En god mand, et godt barn, en god kvinde, gode kvinderKEIN (negativ artikel) er skudt ligesom ein. flertal er som følger
keine kleinen Kinder (ingen små børn)
keine kleinen Kinder (ingen små børn)
keinen kleinen Kindern (ingen lille dreng)
keiner kleinen Kinder (ingen lille dreng)
I en sætning er skud uden artikler som følger:
1-gutER Mann kleinES Kind gutE Frau kleinE KindER
2-gutEN Mann kleinES Kind gutE Frau kleinE KindER
3-gutEM Mann kleinEM Kind gutER Frau kleinEN KinderN
4-gutEN MannES kleinEN KindES gutER Frau kleinerer Kinder
MEİN(der) MEİN(das) MEİNE(die) MEİNE(flertal)
mein gutER Sohn mein gutES Kind meine gutE Mutter meine gutEN Bücher
meinen gutEN Sohn mein gutES Kind meine gutE Mutter meine gutEN Bücher
meinem gutEN Sohn meinem gutEN Kind meiner gutEN Mutte meinen gutEN Büchern
meines gutEN SohnES meines gutEN KindES meiner gutEN Mutter meiner gutEN Bücher
(ligesom den usikre)min gode søn min gode dreng min gode mor mine gode bøger
min gode søn min gode dreng min gode mor mine gode bøger
Til min gode søn, til mit gode barn, til min gode mor, til mine gode bøger
min gode søn mit gode barn min gode mor mine gode bøger
DIESER DIESES DIESE DIESE (PLURAL)
dieser Hut dieses Heft diese Genre diese Hefte
diesen Hut dieses Heft diese Genre diese Hefte
diesem Hut diesem Heft dieser Genre diesen Heften
dieses Hutes dieses Heftes dieser Genre dieser Hefte
(på denne måde er den skudt ligesom den ene)Denne hat, denne notesbog, denne dør, disse notesbøger
Denne hat, denne notesbog, denne dør, disse notesbøger
denne hat, denne notesbog, denne dør, disse notesbøger
af denne hat, af denne notesbog, af denne dør, af disse notesbøger
-
SÆTNINGSDANNELSE PÅ TYSK...
Sætninger er opdelt i to med hensyn til deres struktur: 1)- ENKEL SÆTNING 2)- SAMMENSÆTNING.
1) - SIMPLE SENTENCE:
En simpel sætning (einfacher Satz) er en sætning dannet af kun en gravitationshandling og indeholder kun en dom.Ayşe putzt sich jeden Tag die Zahne (Ayşe børster tænder hver dag)
Meine Tocher bereitet das Essen vor.(Min datter er ved at forberede middagen)….som2) - SAMMENSÆTNINGER:
Den sammensatte sætning (zusammengesetzter Satz) er en sætning, der bruges med flere tyngdekraften handlinger og indeholder flere domme.Den sammensatte sætning kan bestå af to eller flere baser samt en BASIC (HAUPTSATZ), en eller flere SIDE-sætninger (NEBENSATZ).
a) -Two BASISKE sætninger: / Ich bat ihn um eine Zigarette /, aber er hatte keine Zigarette /
(Grundsætning) (Grundsætning)Ich vil i Deutschland studere /, deshalb lerne ich Deutsch
(Grundsætning) (Grundsætning)b) - En BASIC og en eller flere SIDE sætninger:
Det kan ikke være, at der er tale om en krigsskifte
(Grundlæggende sætning) (sidesætning)GRUNDLÆGGENDE SENTRATION OG PLACERING AF VARER:
Grundsætningen på tysk indeholder følgende elementer:
1-SUBJECT (emne), 2-LOAD (pradicate), 3-OBJECT (Objekt), 4-OTHERS (såsom markører osv.)
Det første sted er EMNET, det andet er VERBET TEGNET MED HENSYN TIL EMNET, derefter OBJEKTET... osv...
Sætningsstruktur på tysk: (SUBJECT + LOAD + OBJECT) Jeg lavede formlen og dette på tysk ÖYN
Sætningsstruktur på tyrkisk: (SUBJECT + OBJECT + YÜKLEM) ONY på tyrkisk
I brug af sættepunkter:
Hvis en grundlæggende sætning indeholder AKKUSATİVOBJEKT eller DATİVOBJEKT, og hvis disse bruges som ord, skal du først DATİVOBJEKT derefter AKKUSATİVOBJEKT.
Så DATIV + AKKUSATİV (i normal sætning)
EKSEMPEL: Mein Onkel schenkt SEİNEM SOHN, / EİNEN COMPUTER (Min onkel giver sin søn / en computer)
(dativ) / (akkusativ)(Min onkel giver sin søn / en computer) TIL: TIL SØNEN (dativ) HVAD: COMPUTER (akk.
Men hvis en personlig pronom bruges i stedet for nogen af disse, er det sagt for den anden i form af FAIR.EKSEMPEL: Mein Onkel schenkt IHM (fair) / EİNEN COMPUTER (Min onkel giver ham / en computer.)
(dativ) / (akkusativ) (d) (a)Vær opmærksom her nu !!
Mein Onkel schenkt İHN(pronomen) / SEİNEM SOHN (Min onkel giver HAM / som en gave til sin søn.)
(akk) / (dativ) (a) (d)
Her er det forandret. Accusativ foran, dativ skete da .. hvorfor? Fordi der er en retfærdig sætning .. hvad var meningen, hvis der er en fair, sagde vi altid, at vi ville være foran ..)
Mein Onkel schenkt İHN(substantiv) / İHM(substantiv) (Min onkel giver HAM/HAM som gave.)
(akk) (dat.)
SÅ PRONOMINERNE ER ALTID FORAN I SETNINGEN, HVIS DER ER TO PRONOMINER I SÆTNINGEN, ER AKKUSATIV ALTID FORAN...
Lad mig kort opsummere som følger: På tysk er rækkefølgen i en normal sætning først DATİV, derefter AKKUSATİV.. MEN HVIS DER ER ET PRONOMEN (PERSONLIGT PRONOMEN) I SÆTNINGEN (OM DEN ER DATIV ELLER AKKUSATİV), ER DET ALTID FUNNET… ..HVIS DER ER PRONOMEN (PERSONLIGT PRONOMEN) I SÆTNING, AKKUSATİV ALTID FØR DATIV. INDKOMST...
Normal sætning.... dativ+akkusativHvis der er 1 pronomen……pronomenet først (dat eller akk. betyder ikke noget)
Hvis der er 2 pronominer….. bliver det akkusativ+dativ… (hvis du undersøger eksemplerne ovenfor grundigt, vil du forstå det bedre..)Igen giver jeg eksempel sætninger
NORMAL SÆTNING: Ich wasche MİR / DIE HÄNDE (Jeg vasker mine hænder.)
(dat) / (akk)SENTENCE med FAIR i: Ich wasche SIE / MIR (jeg ødelægger dem.)
(akk) / (dat)
Hvis en sætning på tysk indeholder alle de mulige elementer i sætningen, er rangordningen som følger.SUBJECT + GRAVED ACTION (verb) + TIME ord + dativOBJEKT + HVORFOR ord + STYLE ord + akkusativOBJEKT + Ordord
kort sagt subjekt + bøjet verbum + tid + objekt + sted...(ich + lese + heute + Deutsch + zu Hause)
EKSEMPLER: (tabel med sætningsudtrykket)
Er / schrieb / gestern / seinem Direktor / weger dieser Sache / voller Angst / einen Brief / nach Bonn
(ö) / (d.e) / (zmn) / (d.obj) / (hvorfor blr ord) / (stil br ord) / (akk obj) / (sted)
Når emnet er udskiftet i et sind, er statusennormal sætning: ICH RASİERE MIR HEUTE DEN BART (emne + teraktion + tid + objekt) (nominativ + dativ + akkusativ)
tidspunkt i begyndelsen: HEUTE RASİERE ICH İHN MİR (spændt+verbum+emne+objekt) (nominativ+akkusativ+dativ)
1) - REVOLVERENDE AKTIONER (REFLEXIVE OG VERBEN)
Hvis virkningen af fagets arbejde igen er rettet mod sig selv, kaldes disse handlinger REFLECTIVE VERBEN. I refleksive handlinger er emnet normalt levende væsener. På tysk anvendes sådanne handlinger med SICH refleksen (Reflexivpronomen). (F.eks. SİCH FREUEN: glæd dig).
I refleksive handlinger, når et objekt (Akkusativobjekt) kommer efter SICs refleksive pronomen, bliver mich og dich i 1. og 2. entalpersoner til retningstilstand (Dativ) og bliver MIR eller DIR.
MİCH(akkusativ)
MIR(dativ)
DİCH
DIRSİCH WASCHEN: at vaske (Akkusativ) SİCH DIE HÄNDE WASCHEN: at vaske dine hænder (Dativ)
jeg vasker MICH—- -Jeg vasker. ich wasche MİR die Hände
Jeg vasker mine hænderdu wäschst DİCH—- -Du vasker du wäschst DİR die Hände
Du vasker dine hænderer-sie-es wäscht SİCH—-Han vasker er-sie-es wäscht SİCH die Hände—Han vasker sine hænder
wir waschen UNS
Vi vasker wir vasket UNS die Hände
Vi vasker vores hænderihr wascht EUCH
-Du vasker ihr wascht EUCH die Hände
du vasker dine hændersie waschen sich
de vasker sie waschen SİCH die Hände—-de vasker deres hænderSie waschen SICH
Du vasker Sie waschen SİCH die Hände
Du vasker dine hænder
2) - NON-TRANSMITTING ACTIONS
Når SICH WASCHEN-funktionen bruges uden SICH, vil det være IKKE-OMHANDLING, og det betyder WASH.
etwas waschen: vask noget.
ich wasche meine Hände: Jeg vasker mine hænder……som..Generelt kan refleksive handlinger opdeles i to grupper. Nogle af dem bruges altid med SİCH, andre kan bruges sammen med både sich og sich.
Her er nogle eksempler på refleksive handlinger, der altid bruges sammen med sich:
SİCH BEEİLEN: ikke haste
SİCH ENTSCHLİEßEN: træffer en endelig afgørelse
SİCH ERHOLEN: hvile
SİCH KÜMMERN: Pas på
SİCH SCHÄMEN: Skammer sig
SİCH SEHNEN: længes efter, længes efter osv.
Her er eksempler på både refleksive og ikke-refleksive handlinger:SİCH ÄNDERN: for at ændre ÄNDERN: for at ændre
SİCH BEWEGEN: at flytte BEWEGEN: at flytte
SİCH FÜRCHTEN: at være bange FÜRCHTEN: at skræmme
SİCH RASİEREN: at barbere RASİEREN: at barbere
SİCH STELLEN: at stå STELLEN: at sætte
SİCH TREFFEN: at møde TREFFEN: at ramme
SİCH WASCHEN: at vaske WASCHEN: at vaske…………………………..som….ich wasche mich:Jeg vasker (Returnerbar)
ich wasche das Kind: Jeg vasker barnet
SİCH KİMMEN: at blive screenet. (Ali steht vor Spiegel und ali kemmt sich)
SİCH UNTERHALTEN: at chatte (Wir sitzen an dem Tisch und wir unterhalte uns)
SİCH DUSCHEN: tage et brusebad .. (Nach dem Sport dusche ich mich)
SİCH ERKÄLTEN: at blive forkølet...(Ohne Mantel erkälst du dich)
SİCH SCHÄMEN: at skamme sig...(er schämt sich nicht)
SİCH FREUN: at glæde sig….. (Freust du dich,dass dein Freund kommt?)
SİCH LEGEN: at ligge ned….. (Er ist müde,er legt sich ins Bett)
SİCH ERKUNDİGEN: Høring
SİCH BESSERN: At blive bedre
SİCH BEGEGNEN: møde
SİCH SONNEN: solbader... (ich sonne mich: Jeg soler mig... osv.)
SİCH ERHOLEN: hvile
SİCH TREFFEN: meet..(ich treffe mich mit meiner Tochter ODER wir treffen uns …..)
SİCH ERİNNERN: at huske .. (erinner du dig en mich?)
SİCH UMZİEHEN: at ændre….. UMZİEHEN: at flytte (uden sich)
SICH NÄHERN: at nærme sig
SİCH VORSTELLEN: introducere…..(darf ich Ihnen meinen Freund vorstellen?)
SİCH İNTERESSİEREN: at være interesseret, at være interesseret .. (ich interessiere mich für Fussball)
SİCH LANGWEİLEN: Bored
SİCH FREUEN: Glæde…. (ich würde mich freuen: jeg er glad…….ich habe mich sehr gefreut: jeg er så glad)
SİCH WUNDERN: at blive overrasket WUNDERN: at overraske (uden sich)
SICH IRREN: snuble
SICH BEEILEN: skynd dig. SÆRLIG OG IKKE-SÆRLIG VERBLER.
Præfikser i prædikater…..VERBEN MİT PRÄFIX
Præfikser påvirker betydningen af verbet (verber), det kommer før. præfikser er opdelt i 3, når de bruges i sætningen.
1-prædikater, der ikke adskiller præfikser (UNTRENNBARE VERBEN)
2-predikatafgang fra præfikser (TRENNBARE VERBEN)
3- er opdelt i præfikser (TRENNBARE / UNTRENNBARE VERBEN), begge adskilte og ikke adskilt fra præfikser.
1- UNTRENNBARE VERBEN (Ikke-separat)—-NICHT TRENNBARE VERBENverben mit den prafixen (predikat predikater)
Prædikat(verber) der starter med BE- EMP- ENT- ER- GE- MISS- VER- ZER adskilles aldrig...BESTELLEN (rækkefølge) - GEFALLEN (som) - MISSFALLEN (ikke lide) - EMPFEHLEN (anbefaler) - ERZAHLEN (tell) - ZERREİSSEN (rip off) - BEGİNNEN (start) - BEZAHLEN (løn) - ERWARTEN
eksempel: ich habe einen Kort bekommen... (perektif)...
ich bekommt einen Brief.. (preasens)….like…
jeg er begyndt…..
ich bezahle……
ich erwarte…….
ich vereinbare……
2- TRENNBARE VERBEN (VENSTRE)
hoved AB- MİT- AN- AUF- EİN- AUS- BEİ- VOR- ZU-FERN …. Prædikater, der starter med osv.. er adskiltEİNSTEİGEN (ride) - AUFSTEHEN (stå op) - EİNKAUFEN (shopping) - FERNSEHEN (se fjernsyn) - ANFANGEN (start) - AUSSCHALTEN (som sluk forvalgte ..)
eksempel: ich steige in den Bus ein (preasens) Jeg sætter mig på bussen
ich bin in den Bus eingestiegen (perektif) Jeg kom på bussen. Perfecte er gjort med sein for at komme af, for at komme videre, for at gå, for at komme, for at dø, for at smelte...osv.
ich stehe auf.(preasens) …….ich bin aufgestanden(perf)
ich kaufe ein.(preasens)………..ich habe eingekauft (perf)
ich sehe fern.(preasens)……….ich habe ferngesehen(perf)
3-TRENNBARE ODER NİCHT TRENNBARE VERBEN (LOADING OG IKKE-ALLOCATED LOADS)
DURCH- ÜBER- UM- UNTER- WİDER- WİEDER..osv...
VERBLER GIVET MED SEIN ..ANKOMMEN…………………………IST ANGEKOMMEN
ABFAHREN…………………………IST ABGEFAHREN
AUSTEIGEN………………………….IST AUFGESTANDEN
BLEİBEN…………………………..İST GEBLİEBEN (en speciel situation. Det gøres med SEIN selvom der ikke er nogen bevægelse
FLIEGEN………………………..IST GEFLOGEN
KOMMEN………………………..IST GEKOMMEN
GEHEN…………………………IST GEGANGEN
MITGEFAHREN…………………IST MITGEFAHREN
SEIN…………………………IST GEWESEN
LAUFEN………………………IST GELAUFEN……….som…. Ord, der viser STED-TID-DAG….
DEFINITION AF DAGER, DAGSTIDER, MÅNEDER OG SISONER ALTID (DER)
DIE ZEIT…….WANN?NÅR TIDEN TALES, FORTALER VI (UM) ..
DIE UHRZEIT: um zwei Uhr (klokken to)
um halb neunNÅR MAN SIGER DAGENE, SIRES DE ALTID MED (AM) – ALENE SIGES DET SOM (NACHT) I DIE NACHT….
DIE TAGEZEIT: am Morgen (om morgenen)
morgen (om morgenen)
I DER FRÜH (tidligt om morgenen)
am Vormittag (inden middag)
vormittags (før middag)
am Mittag (middag)
mittags (eftermiddag)
ZU MİTTAG ESSEN (LUNCH)
am Nachmittag (eftermiddag)
nachmittags (eftermiddage)
am Abend (om aftenen)
afstår (om aftenen)
ZU ABEND ESSEN (middag til aften)
IN DER NACHT (om natten)
nat (om natten)DER MORGEN (morgen) – DER VORMITTAG – DER MITTAG (eftermiddag) – DER NACHMITTAG – DER ABEND (aften), men İN DIE NACHT sker..
DER WOCHENTAG: am Montag (på mandag)
montags (mandage)
am dinsdag (på tirsdag)
dienstags (tirsdage)
er Wochenende (weekend)DER MONTAG(mandag)–DER DİENSTAG(tirs)–DER MITTWOCH(onsdag)–DER DONNERSTAG(tors)–DER FREITAG–DER SAMSTAG–DER SONNTAG
NÅR MAN SIGER MÅNEDER OG ÅRSTIDER, SIGTES DET ALTID MED (IM)...
DER MONAT: im Februar (i februar) der Februar (i februar)
im april (i april) der april (i april).DIE JAHRESZEİT: im Frühling (om foråret) der Frühling (forår)
im Sommer (skriv) der Sommer (skriv)I FERIEN: på ferie
IM URLAUB: på sporet
ZU OSTERN
ZU WEİHNACHTEN
DİE SECUNDE: sekund–DİE MINUTE:minut–DİE STUNDE:time (artiklerne er altid DİE)
DER TAG-SIS WOCHE-DER MONAT-DAS JAHR ..STED VISER ORD:
WO WOHIN WOHER
(WHERE) (WHERE) (WHERE)
HIER: her HIERHIN: b VON HIER: herfraDORT: der, der DORTHIN: der VON DORT: der
DA: der DAHİN: der VON DA: der
DRAUßEN: uden for HİNAUS: uden for VON DRAUßEN: udenfor
(außen: udenfor) (nach draußen: udenfor)DRINNEN: inde HİNEİN: inde VON DRINNEN: inde
(innin:inside) (nach drinnen:inside)OBEN: HİNAUF ovenfra: VON OBEN ovenfra: ovenfra
(nach oben: up)UNTEN: under HINUNTER: under VON UNTEN: nedenunder
(nach unten: down)VORN: foran NACH VORN: foran VON VORN: foran
HİNTEN: bagfra NACH HİNTEN: bagfra VON HİNTEN: bagfra
LİNKS: venstre NACH LİNKS: venstre VON LINKS: venstre
RECHTS: højre NACH RECHTS: højre VON RECHTS: højre
Forskellen mellem HIN og HER:HIN: Den bruges, når højttaleren er fjernet fra .. (du bevæger dig væk fra mig)
HER: Bruges, når du nærmer dig højttaleren (du nærmer dig mig)For eksempel: HINAUS: bruges når nogen går væk fra os.
Ligeledes HERAUS: bruges når nogen kommer ud og kommer hen imod os...
TIDSINDIKATORER:SEIT HEUTE: fra i dag SEIT EİNEM JAHR: fra et år
SEIT GESTERN: siden i går, fra SEIT JAHREN: siden år
SEİT MONTAG: siden mandag SEİTDEM: siden da
SEIT DEM HERBST: siden efteråret SEIT DAMALS: siden længe siden
BİS GESTERN: indtil i går SEİT KURZER ZEİT: siden kort tid
BİS HEUTE: til dato OFT: ofte, ofte
BIS MORGEN: indtil i morgen MEISTENS: det meste af tiden
BİS MONTAG: indtil mandag MEHRMALS: mange gange
BIS JETZT: indtil videre SELTEN: sjældent
JEDEN TAG: hver dag MANCHMAL: nogle gange
ALLE TAGE: hele dagen AB UND ZU: lejlighedsvis
den ganzen Tag: hele dagenSTÜNDLİCH: hver time
TÄGLİCH: dagligt
WÖCHENTLİCH: ugentligt
LANGE ZEIT: lang tid KONJUKTİV I og KONJUKTİV II på TYSK ...
CONJECTIVE I: en persons ord bliver formidlet til en anden person (indirekte tale) Konjunkt I bruges når en persons tale formidles. Med andre ord bestemmer han, at ordet ikke tilhører ham, men tilhører en anden, og at det er hans eget værktøj. Med Konjuktiv ØNSKER jeg også, ØNSKER, ANMODER, BØN…. osv. kommer til udtryk. (TABELLEN OVER REGELMÆSSIGE OG UREGULERE HANDLINGER SKAL HUSKES)..
REGELMÆSSIG UREGULÆR CONJECTIVE I (REGULAR-UREGULAR VERBS
ich frag-e ich nehme-e -e
du frag-est du nehm-est -est
er,sie,eis frag-e er,sie,es nehm-e -e
wir frag-en wir nehm-en -en
ihr frag-et ihr nehm-et -et
sie / Sie frag-en sie/Sie nehm-en -en køb af smykkerTRANSFORMATIONEN AF KONJUNKTION I I HENHOLD TIL TIDEN ER SOM FØLGENDE...
INDIKATOR (NORMAL SÆTNING) KONJEKTIV I
präsens: ich lade dich zur party ein * er lade mich zur Party ein
(Jeg inviterer dig til festen) (han inviterer mig til festen) eller villepræteritum: ich lud dich zur Party ein *er habe mich zur Part eingeladen
(Jeg inviterede dig til festen) (Han inviterede mig til festen)perfekt: ich habe dich zur Party eingeladen * er habe mich zur party eingelan
(Jeg inviterede dig til festen) (Han inviterede mig til festen)futur: ich werde dich zur Party einladen * er werde mich zur Party einladen
(Jeg vil invitere dig til festen) (Han vil invitere mig til festen)Lad mig forklare med eksempel sætningen. Lad mig lave en normal sætning,
ALİ: ICH GEHE HİER MİN MEİNEM SOHN ZUR ARBEİT (Ali: Jeg skal arbejde her med min søn)Lad os gøre det nu med CONJUKTIV I
ER GEHE DORT MİT SEİNEM SOHN ZUR ARBEİT (Han skulle arbejde der med sin søn)
Det fortælles i indirekte tale, at Ali gik på arbejde med sin søn... Jeg har allerede forklaret det indirekte udtryk ovenfor.CONJUNCTIVE II: Hændelser, der ikke er virkelige, og det er umuligt at ske. det vil sige ønske, anmodning, nødvendighed, ordre, prognoser og så videre.
Konjunktiv II * WÜRDEN + MASTAR YAPI oprettes i provinsen. Konjunktiv II-formen af WERDEN er WÜRDEN. Lad mig forklare dette igen i sætninger.normalsætning (vejledende) KONJEKTIV II
Præsens: ich komme ich käme/ ich würde kommen (betyder det samme)
futur: ich werde kommen ich käme/ ich würde kommen
Jeg plejer at gøre mere med würden sætning.präteritum: er gab ich hätte gegeben
perfekt: er hat gegeben ich hätte gegebenMed nu
İCH KÄME NİCHT ZU SPÄT (jeg ville ikke være sent)
ICH WÜRDE NİCHT ZU SPÄT KOMMEN (Jeg ville ikke komme for sent .. DETTE ER TO SENTENCE ER DEN SAMME.Med forrige
ICH WÄRE NİCHT ZU SPÄT GEKOMMEN (Jeg ville ikke være sen, hvis jeg var)konjuktiv de
HABEN SEİN WERDEN
HÄTTEN WÄREN WÜRDEN Det er. for nu. Jeg forberedte dem alle mig selv.
så deler jeg igen, når jeg finder tid. SİCH FREUN: glæd dig….. Der er ingen elefant, der hedder FREUN
sich freuen (glæde glæden omfatter begge betydninger)
SİCH FREUN: glæd dig….. Der er ingen elefant, der hedder FREUN
sich freuen (glæde glæden omfatter begge betydninger)Jeg ved det, men jeg tror, der var et glemt brev, da jeg skrev det. se det udsat nu. Jeg ville være glad, hvis du retter mine stavefejl under læsning. Jeg skrev hastigt, mens jeg skrev, jeg bemærkede aldrig engang fejlen. Tak alligevel, selvfølgelig. Men sagen er, jeg stoler på min tyske grammatik bortset fra stavefejl.
Jeg ved, at undertiden ændres betydningen af ord, når der er en bogstavfejl.
men jeg kunne gøre det. du bringer mere. henseenderfejl, selvfølgelig vil alle gerne falde i noten for at rette fejlen og jeg havde tid til at gennemgå alle de artikler, jeg ikke vidste jeg lærte en meget regelmæssig og forståelig stil der
Tak for at dele.
–> Du gav så meget information, Reyya, at jeg vil klikke på takkeknappen, hver gang jeg ser dit navn. bifald:)
Lad mig stille dig et spørgsmål igen. Disse passiver dækker emner til b1. Jeg har også en gammel bog. Der er to passive typer i den tidligere tid og de ting der er blevet gjort med mussen können eller noget. Igen igen.
Die Wanden blev skrebet. Jeg er ikke sikker på, at geschreichen kan være forkert i malingens betydning.
Die Wanden wurden geschreichen werden.
Die Wanden sind geschreichen worden.
Die Wanden mussen geschreichen werden.Der kan være nogle fejl, fordi jeg ikke gentog dem. Er alle disse passiver omfattet af b1?
Lad mig stille dig et spørgsmål igen. Disse passiver dækker emner til b1. Jeg har også en gammel bog. Der er to passive typer i den tidligere tid og de ting der er blevet gjort med mussen können eller noget. Igen igen.
Die Wanden blev skrebet. Jeg er ikke sikker på, at geschreichen kan være forkert i malingens betydning.
Die Wanden wurden geschreichen werden.
Die Wanden sind geschreichen worden.
Die Wanden mussen geschreichen werden.Der kan være nogle fejl, fordi jeg ikke gentog dem. Er alle disse passiver omfattet af b1?
Du skrev sætningerne for forkert. Når du prøver at lave en sætning som denne først, ental hvordan ordet er pluralis find det færdigt (hvis du vil bruge flertallet).
første først dør Wand : Væg Die Wände sker. Du brugte streichen fill til at betyde hvidkalk eller maling i sætningen. Streichen Partizip af verbet malet Det sker. Lad os nu rette vores sætninger.
Die Wände werden gestrichen. (Væggene vil blive malet)
Die Wände blev gestrichen. (Væggene blev malet)Die Wände wurden gestrichen werden.
Die Wände er blevet gestrichen. (Væggene er malede)
Die Wände müssen gestrichen werden. (Væggene skal males. Modalverb, ligesom must på engelsk)Du skrev sætningerne for forkert. Når du prøver at lave en sætning som denne først, ental hvordan ordet er pluralis find det færdigt (hvis du vil bruge flertallet).
første først dør Wand : Væg Die Wände sker. Du brugte streichen fill til at betyde hvidkalk eller maling i sætningen. Streichen Partizip af verbet malet Det sker. Lad os nu rette vores sætninger.
Die Wände werden gestrichen. (Væggene vil blive malet)
Die Wände blev gestrichen. (Væggene blev malet)Die Wände wurden gestrichen werden.
Die Wände er blevet gestrichen. (Væggene er malede)
Die Wände müssen gestrichen werden. (Væggene skal males. Modalverb, ligesom must på engelsk)Tak for oplysningerne. Det ental og flertal over tid er alt, hvad jeg gør lige nu, er at lære grammatikken. Men jeg spekulerer på, om alle disse er inkluderet i dem, der vises op til B1-niveau?
- For at svare på dette emne skal du være logget ind.