Tyske ugedage (Dage på tysk)

I denne lektion lærer vi ugens dage på tysk. Udtalen af ​​nogle tyske dagnavne ligner udtalen af ​​engelske dagnavne. Der er som bekendt 7 dage i en uge. Nu skal vi lære ugens dage på tysk. Det er nemt at lære ugens dage på tysk. Når alt kommer til alt, skal du kun huske 7 ord. Vi lærer dig de tyske dage på kort tid.

Ugens dage er ofte et af de første skridt i processen med sprogindlæring. Dette er et af de første grundlæggende begreber, du støder på, når du begynder at lære et nyt sprog. Ligesom de grundlæggende ord, du lærer som barn, såsom "mor", "far", "hej" og "tak", er det at lære ugens dage også en af ​​sprogets byggesten.

Efter at have startet med disse grundlæggende ord, går du normalt frem mod tælling, farver og aspekter af dagligdagen. Dette muliggør tidlig indlæring af rutiner og begrebet tid. Derfor spiller det at lære ugens dage en væsentlig rolle i læringsprocessen, fordi folk har brug for at spore tid i deres daglige liv.

Hvis du lærer tysk, er det at mestre ugedagene på tysk et afgørende skridt, der vil gøre dig mere fortrolig med sproget og hjælpe dig med at føle dig mere komfortabel i den daglige kommunikation. At lære ugens dage kan også ses som en måde at forbedre dine grammatiske strukturer og ordforråd på. Så at fokusere på ugedagene i din tyske læringsrejse vil ikke kun give dig et solidt fundament, men også hjælpe dig med at udvikle dine sprogfærdigheder.

Efter at have lært de tyske ugedage, vil vi skrive mange eksempelsætninger om de tyske ugedage. På denne måde lærer du ugens tyske dage og kan lave forskellige sætninger. Efter at have læst, vil du endda være i stand til at fortælle, hvad du laver i denne uge!

Ugens dage på tysk

”I den tyske kalender består en uge ligesom den almindelige vestlige kalender af syv dage. Men i modsætning til nogle vestlige lande (såsom USA, Storbritannien og Frankrig) starter ugen i Tyskland mandag i stedet for søndag. Husk dette. Lad os nu skrive ugens syv dage på tysk i en tabel.”

Ugens tyske dage
Mandag	Mandag
Tirsdag	Tirsdag
Onsdag	Onsdag
Torsdag	Torsdag
Fredag	Fredag
lørdag	Samstag (Sonnabend)
Søndag	Søndag

På engelsk, ligesom ugedagene slutter med "-dag", på tysk, slutter ugedagene også med "-tag" (undtagen Mittwoch). Dette er let at huske, fordi "guten Tag" (goddag) er en standardhilsen på tysk.

På tysk er ordet for "lørdag" "Samstag", eller alternativt kan ordet "Sonnabend" bruges. Men "Samstag" bruges mere almindeligt.

Lad os igen liste ugedagene på tysk.

Ugens dage på tysk:

• Montag → mandag
• tirsdag → tirsdag
• Mittwoch → onsdag
• Donnerstag → Torsdag
• Fridag → fredag
• Samstag / Sonnabend → Lørdag
• Søndag → søndag

Hvad er kønnet (bestemmeren) af ugedagene på tysk?

Hvis du kan en smule tysk, skal du have hørt, hvad begrebet "artikel (bestemmer)" betyder på det tyske sprog. På tysk har alle ord (undtagen egennavne) et køn og en artikel (bestemmer). Artiklen for tyske dagsnavne er "der Artikel." Derudover er kønnet på tyske dagnavne maskulint. Lad os nu skrive ugedagene på tysk med deres artikler (bestemmer):

1. der Montag → mandag
2. der tirsdag → tirsdag
3. der Mittwoch → onsdag
4. der Donnerstag → torsdag
5. der Freitag → fredag
6. der Samstag (der Sonnabend) → lørdag
7. der Sonntag → søndag

Korte stavemåder af tyske dagsnavne

Ligesom på engelsk, på tysk, skrives dagenes navne i forkortet form i kalendere. Den forkortede form for tyske dage består af de to første bogstaver i dagens navn.

Montage: Mo
tirsdag: Di
Mittwoch: Mi
Donnerstag: Do
Fridag: Fr
Samsung: Sa
Søndag: So

tyske dages navne

På tysk skrives navne altid med store bogstaver på en mærkbar måde. Men betragtes et ord som "Montag" som et egennavn? Lad os se nærmere på denne sag.

Generelt behandles grundlæggende begreber som ugedagene som egennavne og skrives derfor med store bogstaver. Der er dog en undtagelse her: Når man udtrykker en sædvanlig handling udført på en bestemt dag i ugen - for eksempel "Jeg gør det om fredagen" - så skrives ordet "dag" ikke med stort.

Hvis vi skulle give et eksempel, der overholder denne regel, på tysk, ville vi udtrykke sætningen "Jeg dyrker sport om fredagen" som "Ich mache freitags Sport." Pointen at bemærke her er "s" i slutningen af ​​ordet "freitags", fordi dette udtryk indikerer en sædvanlig handling udført på en bestemt dag i ugen.

Lad os nu demonstrere, hvordan navnene på dagene skal skrives på tysk, når man udtrykker vanlige aktiviteter på en hvilken som helst dag i ugen. For eksempel, når vi skriver sætninger som "Jeg går til sprogkursus om lørdagen" eller "Jeg slapper af derhjemme om søndagen", hvordan skriver vi de tyske dagnavne?

tyske dage og tilbagevendende begivenheder

Tilbagevendende begivenhed – ugedage på tysk

montags → mandage

dienstags → tirsdage

mittwochs → onsdage

donnerstag → torsdage

freitags → fredage

samstags / sonnabends → lørdage

sonntags → søndage

Udtrykke en bestemt dag (engangsbegivenhed) på tysk

engangsbegivenhed

am Montag → på mandag

am tirsdag → tirsdag

am Mittwoch → onsdag

am Donnerstag → torsdag

am Freitag → på fredag

am Samstag / am Sonnabend → på lørdag

am Sonntag → søndag

Sætninger med dage på tysk

Vi har givet tilstrækkelig information om ugedagene på tysk. Lad os nu skrive eksempelsætninger om dage på tysk.

Montag (mandag) sætninger

1. Montag ist der erste Tag der Woche. (Mandag er den første dag i ugen.)
2. Am Montag habe ich einen Arzttermin. (Jeg har en lægetid på mandag.)
3. Jeden Montag gehe ich ins Fitnessstudio. (Jeg går til fitness hver mandag.)
4. Montags esse ich gerne Pizza. (Jeg kan godt lide at spise pizza om mandagen.)
5. Der Montagmorgen begyndte immer mit einer Tasse Kaffee. (Mandag morgen starter altid med en kop kaffe.)

tirsdag (tirsdag) sætninger

1. Dienstag ist mein arbeitsreichster Tag. (Tirsdag er min travleste dag.)
2. Am Dienstag treffe ich mich mit meinen Freunden zum Abendessen. (Tirsdag møder jeg mine venner til middag.)
3. Dienstags have ich immer Deutschkurs. (Jeg har altid tyskundervisning om tirsdagen.)
4. Ich gehe dienstags immer zum Markt, um frisches Obst und Gemüse zu kaufen. (Jeg går altid på markedet om tirsdagen for at købe frisk frugt og grøntsager.)
5. Am Dienstagabend schaue ich gerne Filme. (Jeg kan godt lide at se film tirsdag aften.)

Mittwoch (onsdag) sætninger

1. Mittwoch ist die Mitte der Woche. (Onsdag er midt på ugen.)
2. Mittwochs have ich freei. (Jeg har fri om onsdagen.)
3. Ich treffe mich mittwochs immer mit meiner Familie zum Abendessen. (Jeg møder altid min familie til middag om onsdagen.)
4. Mittwochs gehe ich gerne spazieren. (Jeg kan godt lide at gå en tur om onsdagen.)
5. Am Mittwochmorgen lesse ich gerne Zeitung. (Jeg kan godt lide at læse avisen onsdag morgen.)

Donnerstag (torsdag) sætninger

1. Donnerstag ist der Tag vor dem Wochenende. (Torsdag er dagen før weekenden.)
2. Am Donnerstag have ich einen wichtigen Termin. (Jeg har en vigtig aftale på torsdag.)
3. Donnerstags mache ich Yoga. (Jeg laver yoga om torsdagen.)
4. Ich treffe mich donnerstags immer mit meiner Freundin zum Kaffeetrinken. (Jeg møder altid min ven til kaffe om torsdagen.)
5. Donnerstagabends gehe ich gerne ins Kino. (Jeg kan godt lide at gå i biografen torsdag aften.)

Freitag (fredag) sætninger

1. Freitag ist mein Lieblingstag, weil das Wochenende beginnt. (Fredag ​​er min yndlingsdag, fordi weekenden starter.)
2. Am Freitagabend treffe ich mich mit meinen Kollegen zum Ausgehen. (Fredag ​​aften møder jeg mine kolleger til en aften i byen.)
3. Freitag esse ich gerne Sushi. (Jeg kan godt lide at spise sushi om fredagen.)
4. Ich gehe freitags immer früh ins Bett, um am Wochenende ausgeruht zu sein. (Jeg går altid tidligt i seng om fredagen for at være veludhvilet i weekenden.)
5. Freitagmorgens trinke ich gerne einen frischen Orangensaft. (Jeg kan godt lide at have frisk appelsinjuice fredag ​​morgen.)

Samstag (lørdag) sætninger

1. Samstag er en Tag zum Entspannen. (Lørdag er en dag til afslapning.)
2. Am Samstagmorgen gehe ich gerne joggen. (Jeg kan godt lide at jogge lørdag morgen.)
3. Samstags besuche ich ofte den Flohmarkt. (Jeg besøger ofte loppemarkedet om lørdagen.)
4. Ich treffe mich samstags gerne mit Freunden zum Brunch. (Jeg kan godt lide at møde venner til brunch om lørdagen.)
5. Am Samstagnachmittag lese ich gerne Bücher. (Jeg kan godt lide at læse bøger lørdag eftermiddag.)

Sonntag (søndag) sætninger

1. Sonntag er en Ruhiger Tag. (Søndag er en stille dag.)
2. Am Sonntag schlafe ich gerne aus. (Jeg kan godt lide at sove om søndagen.)
3. Sonntags koche ich immer ein großes Frühstück für meine Familie. (Jeg laver altid en stor morgenmad til min familie om søndagen.)
4. Jeg er glad for at se dig i parken. (Jeg nyder at gå en tur i parken om søndagen.)
5. Am Sonntagabend schaue ich gerne Filme zu Hause. (Jeg kan godt lide at se film derhjemme søndag aften.)

Flere eksempelsætninger om dage på tysk

Montag ist der erste Tag. (Mandag er den første dag.)

Jeg er Dienstag. (Jeg arbejder på tirsdag.)

Mittwoch ist mein Geburtstag. (Onsdag er min fødselsdag.)

Wir treffen uns am Donnerstag. (Vi mødes torsdag.)

Freitagabend gehe ich aus. (Jeg går ud fredag ​​aften.)

Am Samstag habe ich frei. (Jeg har fri på lørdag.)

Sonntag er en Ruhetag. (Søndag er en hviledag.)

Ich gehe Montag zum Arzt. (Jeg går til lægen på mandag.)

Dienstagmorgen trinke ich Kaffee. (Jeg drikker kaffe tirsdag morgen.)

Am Mittwoch esse ich Pizza. (Jeg spiser pizza på onsdag.)

Donnerstagabend sehe ich bregne. (Jeg ser tv torsdag aften.)

Freitag ist mein Lieblingstag. (Fredag ​​er min yndlingsdag.)

Samstagmorgen gehe ich joggen. (Jeg går på jogging lørdag morgen.)

Am Sonntag lese ich ein Buch. (Jeg læste en bog i søndags.)

Montags gehe ich früh schlafen. (Jeg går tidligt i seng om mandagen.)

Tjenestedag er et længere tag. (Tirsdag er en lang dag.)

Mittwochmittag esse ich Salat. (Jeg spiser salat onsdag eftermiddag.)

Donnerstag treffe ich Freunde. (Jeg møder venner på torsdag.)

Freitagvormittag have ich einen Termin. (Jeg har en aftale fredag ​​morgen.)

Samstagabend gehe ich ins Kino. (Jeg går i biografen lørdag aften.)

Sonntagmorgen frühstücke ich gerne. (Jeg kan godt lide at spise morgenmad søndag morgen.)

Montag ist der Anfang der Woche. (Mandag er begyndelsen af ​​ugen.)

Am Dienstag lerne ich Deutsch. (Jeg lærer tysk på tirsdag.)

Mittwochabend esse ich mit meiner Familie. (Jeg spiser med min familie onsdag aften.)

Donnerstag ist fast Wochenende. (Torsdag er næsten weekend.)

Freitagmorgen trinke ich Orangensaft. (Jeg drikker appelsinjuice fredag ​​morgen.)

Am Samstag treffe ich mich mit Freunden. (Jeg mødes med venner på lørdag.)

Sonntagabend schaue ich bregne. (Jeg ser tv søndag aften.)

Montagmorgen fahre ich mit dem Bus. (Jeg tager bussen mandag morgen.)

Dienstagabend koche ich Pasta. (Jeg laver kage tirsdag aften.)

Interessant information om tyske dagnavne

Dagnavne på tysk, ligesom på mange sprog, har historisk og kulturel betydning, ofte forankret i de germanske og nordiske traditioner. Tyske dagnavne afspejler indflydelsen fra både kristne og hedenske traditioner, med nogle navne afledt af guder i germansk mytologi og andre fra latin eller kristen oprindelse. At forstå oprindelsen og betydningen af ​​disse navne giver indsigt i den tysktalende verdens sproglige og kulturelle arv.

Montag (mandag)

Det tyske ord "Montag" er afledt af den latinske sætning "Dies Lunae", der betyder "månedagen". Dette svarer til det engelske navn "Monday", som også sporer sin oprindelse til månen. I germansk mytologi var mandag forbundet med guden Mani, som mente at ride hen over nattehimlen i en vogn trukket af heste, der guidede månen.

På mange germanske sprog, herunder engelsk, er mandag også opkaldt efter Månen. Det germanske folk betragtede traditionelt mandag som den anden dag i ugen efter søndag.

Udtryk relateret til mandag på tysk inkluderer "einen guten Start in die Woche haben", der betyder "at få en god start på ugen", som er et almindeligt ønske, der udveksles mellem kolleger eller venner om mandagen.

tirsdag (tirsdag)

"Dienstag" kommer fra det gammelhøjtyske ord "Ziestag", der betyder "Ziu-dag". Ziu, eller Tyr i nordisk mytologi, var krigens og himlens gud. På latin blev tirsdag kaldt "Dies Martis", opkaldt efter krigsguden Mars. Forbindelsen mellem krig og tirsdag kan stamme fra troen på, at kampe udkæmpet på denne dag ville være succesfulde.

Dienstag, det tyske ord for tirsdag, er afledt af det gammelhøjtyske ord "dīnstag", som oversættes til "Tiws dag." Tiw, eller Týr i nordisk mytologi, var en gud forbundet med krig og retfærdighed. Tirsdag er derfor opkaldt efter denne guddom. I germansk mytologi er Tiw ofte sidestillet med den romerske gud Mars, hvilket yderligere styrker tirsdagens tilknytning til krig og kamp.

Mittwoch (onsdag)

"Mittwoch" betyder bogstaveligt talt "midt i ugen" på tysk. I nordisk mytologi forbindes onsdag med Odin, hovedguden og herskeren over Asgård. Odin var også kendt som Woden, og det engelske navn "Wednesday" er afledt af "Wodens dag." På latin blev onsdag omtalt som "Dies Mercurii", til ære for budbringerguden Merkur.

I germansk mytologi forbindes onsdag med guden Odin (Woden), som var æret for sin visdom, viden og magi. Derfor omtales onsdag nogle gange som "Wodensday" på engelsk, og det tyske navn "Mittwoch" fastholder denne sammenhæng.

Donnerstag (torsdag)

"Donnerstag" oversættes til "Tors dag" på tysk. Thor, torden- og lynets gud, var en fremtrædende skikkelse i nordisk mytologi og var forbundet med styrke og beskyttelse. På latin blev torsdag kaldt "Dies Iovis", opkaldt efter den romerske gud Jupiter, som delte attributter med Thor.

Freitag (fredag)

"Freitag" betyder "Freyjas dag" eller "Friggs dag" på tysk. Freyja var en gudinde forbundet med kærlighed, frugtbarhed og skønhed i nordisk mytologi. Frigg, en anden nordisk gudinde, var forbundet med ægteskab og moderskab. På latin blev fredag ​​omtalt som "Dies Veneris", opkaldt efter Venus, gudinden for kærlighed og skønhed.

I tysk kultur fejres fredag ​​ofte som afslutningen på arbejdsugen og begyndelsen af ​​weekenden. Det er en dag forbundet med afslapning, socialt samvær og fritidsaktiviteter.

Samstag (lørdag)

"Samstag" er afledt af det hebraiske ord "sabbat", som betyder "sabbat" eller "hviledag". Det svarer til det engelske navn "Saturday", som også har sine rødder i sabbatsdagen. I mange tysktalende regioner blev lørdag traditionelt betragtet som en dag for hvile og religiøs overholdelse.

Lørdag på tysk kaldes enten Samstag eller Sonnabend, alt efter region. Begge udtryk har deres oprindelse i oldhøjtysk. "Samstag" er afledt af ordet "sambaztag", der betyder "stævnedag" eller "samlingsdag", hvilket afspejler dagens historiske betydning som en dag for markeder eller fælles sammenkomster. "Sonnabend" er afledt af "Sunnenavent", der betyder "aften før søndag", som fremhæver lørdagens position som dagen før søndagen.

I tysk kultur ses lørdag ofte som en dag til afslapning, rekreation og sociale aktiviteter. Det er den traditionelle dag for shopping, ærinder og tilbringe tid med familie og venner.

Sonntag (søndag)

"Sonntag" betyder "solens dag" på tysk. På latin blev søndagen kaldt "Dies Solis", der ærede solguden Sol. Søndag har længe været forbundet med gudstjeneste og hvile i kristen tradition, da den fejrer dagen for Kristi opstandelse. Det betragtes ofte som den vigtigste dag i ugen for religiøs overholdelse og familiesammenkomster.

I tysk kultur betragtes søndag ofte som en dag med hvile, afslapning og refleksion. Det er traditionelt en dag for religiøs overholdelse, familiesammenkomster og fritidsaktiviteter. Mange virksomheder og butikker er lukket om søndagen, hvilket giver folk mulighed for at fokusere på personlige og sociale aktiviteter.

Historisk og kulturel betydning

Navnene på ugedagene på tysk afspejler en blanding af gamle germanske, nordiske, latinske og kristne påvirkninger. Disse navne har udviklet sig gennem århundreder, hvilket afspejler ændringer i sprog, religion og kulturel praksis. At forstå oprindelsen af ​​disse navne giver indsigt i de tysktalende folks tro, værdier og traditioner gennem historien.

Sproglig Analyse

De tyske navne for ugedagene viser den sproglige udvikling af det tyske sprog. Mange af disse navne har beslægtede på andre germanske sprog, såsom engelsk, hollandsk og svensk, hvilket afspejler deres fælles sproglige rødder. Ved at undersøge disse navnes etymologi og fonetik kan lingvister spore det tyske sprogs historiske udvikling og dets forbindelser til andre sprog.

Kulturelle praksisser og traditioner

Ugens navne har kulturel betydning ud over deres sproglige rødder. I mange tysktalende regioner er bestemte dage i ugen forbundet med specifikke kulturelle praksisser og traditioner. For eksempel er lørdag ofte en dag til fritidsaktiviteter, socialt samvær og udendørs udflugter, mens søndagen er forbeholdt religiøs overholdelse og familietid. At forstå disse kulturelle praksisser giver indsigt i dagligdagen og rutinerne for mennesker i tysktalende lande.

Litterære og folkelige referencer

Navnene på ugens dage optræder ofte i litteratur, folklore og mytologi. Forfattere og digtere gennem historien har hentet inspiration fra disse navne til at skabe stemningsfulde billeder og symbolik i deres værker. For eksempel er den nordiske gud Odin, forbundet med onsdag, fremtrædende i skandinaviske sagaer og myter. Ved at udforske disse litterære og folkloriske referencer får forskere en dybere forståelse af den kulturelle betydning af ugedagene i tysktalende lande.

Moderne brug og tilpasninger

Mens de traditionelle navne på ugedagene forbliver i brug i moderne tysk, er der også variationer og tilpasninger, der afspejler nutidigt sprog og kultur. For eksempel i uformel tale og skrift er det almindeligt at bruge forkortelser eller øgenavne for ugens dage, såsom "Mo" for Montag eller "Do" for Donnerstag. Derudover er engelske navne for ugedagene i globaliseringens tidsalder også almindeligt forstået og brugt i tysktalende lande, især i forretnings- og teknologisektorer.

konklusion:

Ugens navne på tysk har en rig historisk, sproglig og kulturel betydning. Med rod i gamle germanske, nordiske, latinske og kristne traditioner afspejler disse navne de tysktalende folks tro, værdier og praksis gennem historien. Ved at studere oprindelsen og betydningen af ​​disse navne får forskere værdifuld indsigt i den sproglige udvikling, kulturarv og hverdagsliv i tysktalende samfund.

Tysklands særlige kulturdage

Tyskland, med sin rige historie og kulturelle arv, fejrer forskellige traditionelle og moderne højtider hele året rundt. Disse tyske dage omfatter religiøse, historiske og årstidsbestemte festligheder, der hver tilbyder unik indsigt i landets skikke, tro og værdier. Fra Oktoberfest til julemarkeder giver German Days et indblik i hjertet af tysk kultur.

Nytårsdag (Neujahrstag)

Nytårsdag markerer begyndelsen af ​​kalenderåret og fejres med fyrværkeri, fester og sammenkomster over hele Tyskland. Tyskerne engagerer sig ofte i traditionen "Silvester" eller nytårsaften, hvor de nyder festmåltider, ser tv-koncerter og deltager i gadefester. Mange laver også beslutninger for det kommende år.

Tre Kongers Dag (Heilige Drei Könige)

Tre kongers dag, også kendt som helligtrekonger, fejrer magiernes besøg hos Jesusbarnet. I Tyskland fejres det med gudstjenester og traditionelle skikke som "Sternsinger", hvor børn udklædt som de tre konger går fra hus til hus og synger julesange og indsamler donationer til velgørenhed.

Valentins dag (Valentinstag)

Valentinsdag fejres i Tyskland ligesom i andre dele af verden, hvor par udveksler gaver, blomster og romantiske gestus. Det er dog også en dag for venskab, kendt som "Freundschaftstag", hvor venner udveksler kort og små påskønnelsestegn.

Karneval (Karneval eller Fasching)

Karnevalssæsonen, kendt som "Karneval" i Rheinlandet og "Fasching" i andre dele af Tyskland, er en festlig tid med parader, kostumer og fest. Hver region har sine egne unikke traditioner, men fælles elementer omfatter gadeprocesser, maskeballer og satiriske forestillinger.

International kvindedag (Internationaler Frauentag)

Den internationale kvindedag fejres i Tyskland med begivenheder, marcher og diskussioner, der fremhæver kvinders rettigheder og resultater. Det er en helligdag i hovedstaden Berlin, hvor demonstrationer og stævner gør opmærksom på emner som ligestilling og diskrimination på arbejdspladsen.

påske

Påsken er en stor kristen højtid i Tyskland, der fejres med gudstjenester, familiesammenkomster og festlig mad. Traditionelle skikke omfatter dekoration af æg, bagning af påskebrød og kager og deltagelse i påskeæggejagt. I nogle regioner er der også påskebål og processer.

1. maj (Tag der Arbeit)

May Day, eller Labor Day, fejres i Tyskland med demonstrationer, stævner og offentlige fester arrangeret af fagforeninger og politiske partier. Det er en tid til at gå ind for arbejdstagernes rettigheder og social retfærdighed med taler, koncerter og gademesser i byer over hele landet.

Mors dag (Muttertag)

Mors dag i Tyskland er en tid til at ære og værdsætte mødre og moderfigurer. Familier fejrer typisk med blomster, kort og særlige måltider. Det er også almindeligt, at børn laver håndlavede gaver eller udfører tjenestehandlinger for deres mødre.

Fars dag (Vatertag eller Herrentag)

Fars dag i Tyskland, også kendt som Kristi Himmelfartsdag eller mændenes dag, fejres med udendørs udflugter, vandreture og sammenkomster med venner. Mænd trækker ofte vogne fyldt med øl og snacks, kendt som "Bollerwagen", når de går gennem landskabet eller besøger lokale pubber.

pinse (Pfingsten)

Pinse, eller pinsedag, mindes Helligåndens nedstigning over apostlene. I Tyskland er det tid til gudstjenester, familiesammenkomster og udendørsaktiviteter. Mange mennesker benytter sig af den lange weekend til at tage på korte ferier eller deltage i pinsemarkeder og festivaler.

Oktoberfest

Oktoberfest er verdens største ølfestival, der afholdes årligt i München, Bayern. Det tiltrækker millioner af besøgende fra hele verden, som kommer for at nyde traditionel bayersk øl, mad, musik og underholdning. Festivalen løber typisk i 16-18 dage fra slutningen af ​​september til den første weekend i oktober.

German Unity Day (Tag der Deutschen Einheit)

German Unity Day fejrer genforeningen af ​​Øst- og Vesttyskland den 3. oktober 1990. Den fejres med officielle ceremonier, koncerter og kulturelle begivenheder i hele landet. Dagen er en national helligdag, der giver tyskerne mulighed for at reflektere over deres fælles historie og identitet.

Halloween

Halloween er blevet mere og mere populært i Tyskland, især blandt yngre generationer. Selvom det ikke traditionelt er en tysk højtid, fejres den med udklædningsfester, temabegivenheder og trick-or-treating i kvarterer og bycentre.

St. Martins dag (Martinstag)

St. Martins dag fejres den 11. november til ære for St. Martin af Tours. I Tyskland er det en tid for lanterneprocesser, bål og deling af traditionelle fødevarer såsom stegt gås. Børn laver ofte papirlanterner og paraderer gennem gaderne og synger sange.

Advent og jul (Advent und Weihnachten)

Advent markerer begyndelsen på juletiden i Tyskland, hvor adventskranse og -kalendere tændes, der tæller dagene ned til den 25. december. Julemarkeder eller "Weihnachtsmärkte" dukker op i byer og byer over hele landet og byder på håndlavede gaver, dekorationer og sæsonbestemte lækkerier.

Juleaften (Heiligabend)

Juleaften er den vigtigste festdag i Tyskland, præget af familiesammenkomster, festlige måltider og udveksling af gaver. Mange tyskere deltager i midnatsmesse eller deltager i gudstjenester med levende lys for at mindes Jesu Kristi fødsel.

2. juledag (Zweiter Weihnachtsfeiertag)

26. juledag, også kendt som anden juledag, er en helligdag i Tyskland, der holdes den XNUMX. december. Det er en tid til afslapning, fritidsaktiviteter og tilbringe tid med sine kære efter juledagens travlhed.

tyske dages billede

Lad os i slutningen af ​​vores lektion se ugedagene på tysk igen og huske dem.